Hvad er et par gode sko?

Er det ikke individuelt? Jo, men der findes en række grundregler for godt fodtøj, som du kan komme langt med.
Sko skal ikke gås til, de skal sidde lige i skabet med det samme.

I dag kan du købe fodvenlige sko, der er både flotte og elegante samtidig med, at de skåner dine fødder for knyster, hammertæer og hård hud. Du behøver sågar ikke altid at gå ind i specialforretninger for at klæde fødderne godt på.

Hvis du ser dig for i de almindelige skobutikker, kan du finde sko, der får dine fødder til at smile.

1. Vælg en garage, der passer
Skoen skal passe til foden og ikke omvendt.  Derfor skal du vælge den størrelse og pasform, der passer til din fod. Du kan fx teste formen ved at tage sålen ud og stille dig ovenpå den. Rager foden ud over sålen, er skoen ganske enkelt for lille eller for smal.

2. Få plads til bevægelse
Din fod glider lidt frem og tilbage, når du går. Derfor skal du sørge for, at skoen er stor nok til, at du har et glidetillæg på omkring 7 mm, så foden ikke støder mod snuen.

3. Snuden i vejret
Når vi går, bevæger vi tæerne mere, end vi tror. Derfor må skosnuer ikke være for lave, da du risikerer, at skoen trykker på dine tånegle og generer dig.

4. Vælg en sål der følger foden
Almindelige hverdagssko skal være fleksible i sålen, så skoen følger din fod og tillader dig at gå sånaturligt som muligt.

5. Lad foden ånde
Vælg sko af læder og andre åndbare materialer, så dine fødder får luft i løbet af dagen. Det forebygger svedige fødder, sure tæer og svamp.

6. Tag toppen af stødene
Din krop har ikke godt af de mange stød, der forplanter sig op gennem kroppen, når hælen lander hårdt påunderlaget. Derfor er det meget vigtigt med en sål, der er stødabsorberende.

7. Gør plads til hævelse
Dine fødder kan blive varme i løbet af en dag og hæve i løbet af eftermiddagen. Det kan derfor være en fordel dels at købe sko, når fødderne er hævede, dels at købe sko med snører eller velcro, så du kan justere dem.

8. Hold foden på plads
En fast hælkappe holder foden på plads, såden ikke skrider ud over sålen og ødelægger din gang. Fast hælkappe er også et must, hvis dine fødder har et særligt behov for støtte.

Hælen
Hælen er det punkt på foden, som sættes først i underlaget ved gang og løb. Den indeholder også den største knogle i foden, som bl.a. understøttes af en “fedtpude” der tilsammen danner det vi kender som hælen.

Hælrevner
Hælrevner er revneformede åbninger i den hårde hud, der ofte dækker hælens bageste underside i en halvmåneform. Revnernes øverste kanter er hårde og kan nogle gange brede sig så dybt ind i hudens levende lag, at de bløder. Det kan være temmelig smertefuldt.

Årsag:
Skyldes ofte skoene. Fx træsko eller damesko med rem om hælen, slippers og badetøfler. De er alle kendetegnede ved IKKE at have en fast hælkappe. Når der ikke er fast hælkappe såslipper hælen skosålen for hvert skridt og det giver et lille stød til hælen, når foden sættes i. Stød og gnidningsmodstand kan give hård hud og hælrevner. Nogle træder meget hårdt ned på hælene når de går – det kan også give hælrevner. Er der ingen hård hud, men kun revner, så skyldes det ofte meget tør hud.

Behandling:
fjerner den hårde hud, så revnerne kan hele op. Jeg vejleder dig, så du kan forebygge, at der kommer hælrevner igen. Nogle gange kan man have gavn af et stødabsorberende indlæg. Du kan selv forebygge ved at bruge creme dagligt.
-Hælspore – Fascitis plantaris
En hælspore er en lille knogletilvækst på hælen, og der er mange forskellige holdninger til, hvordan man behandler hælsporer. Hælsporer kan vise sig ved, at man får smerter under hælen og kan kun konstateres ved røntgenfotografering.

Årsag:
Smerter i hælen kan skyldes mange ting, og der eksisterer mange forskellige syn på, hvorfor de opstår. Hælsporer kan blandt andet skyldes overbelastninger af muskulaturen, det vil sige fejlbelastninger grundet fejlstillinger i foden, der medfører forkert muskelbrug og hermed overbelastning i blandt andet hælregionen.

Behandling:
Afhænger af årsagen til hælsmerterne. Et stødabsorberende hælindlæg, med speciel aflastning af hælsporen, kan blandt andet lindre generne. Indlægget kan flyttes fra sko til sko og skal benyttes i alle de sko, man går med i løbet af dagen (også hjemmeskoene). I andre tilfælde er det løsningen at rette op på fejlstillingen, så foden ikke bliver overbelastet. Det kan ogsåvære nødvendigt at skifte fodtøjet ud, idet en lidt kraftig stødabsorberende sål kan virke forebyggende. Træsko frarådes.

Hård hud på hælene
Hård hud opstår som en reaktion på en belastning, der er større end hudens forhold er beregnet til. Huden og det underliggende væv er konstrueret til at modstå visse påvirkninger så som at blive trådt på, modvirke betændelser, tage imod stød og virke som støddæmper ved gang, løb og spring.

Årsag:
Overbelastning af huden på hælen er den væsentligste årsag til dannelsen af hård hud. Dette kan skyldes en nedsat tykkelse af stødabsorberende væv på hælene, en tung gang eller gang på et hårdt underlag (betongulv), overvægt eller tungt arbejde, benyttelsen af træsko eller sko med en tynd, hård sål (lædersåler) og tør hud. Den hårde hud øger risikoen for revner i hælen, se ovenfor.

Behandling og forebyggelse:
Det er ikke tilrådeligt selv at slibe den hårde hud, da det kan skabe irritation i huden med det resultat, at huden fortykker sig yderligere. Desuden skal man gennemgå sit fodtøj og undersøge dets såler. Det anbefales at benytte fodtøj med en lidt kraftig sål af et stødabsorberende materiale samt fast hælkappe. Træsko bør helt undgås. I særlige tilfælde kan jeg fremstille et stødabsorberende hælindlæg.

Ondt bag på hælen
Gener i hælen (10-14 årige).

Årsag:
I hælknoglen sidder nogle vækstzoner, der hos 10 til 14-årige stadig er aktive. Kommer der et brud i en sådan vækstzone, kan det gøre så ondt, at deltagelse i gymnastik og anden sport ikke kan lade sig gøre. En ortopæd kan afgøre, om det er denne lidelse.

Behandling:
Det kan i mange tilfælde lindre at bruge et stødabsorberende hælindlæg lavet af silikone. De kan købes påklinikken. Selve generne kan ikke behandles, men forsvinder af sig selv når vækstzonerne lukkes. Det kan tage mellem 3 og 8 mdr. Det kan ikke forebygges at der kommer disse brud i vækstzonen.

Negle
Nedgroede negle.
Nedgroede negle er kendetegnet ved smerter omkring neglen. Huden kan blive rød, hævet og der kan forekomme betændelse.

Årsager:
For spidse sko – de trykker tæerne og dermed ogsåneglene ind imod hinanden. Neglene begynder derfor at gro nedad for at kunne være der.
Forkert klipning af neglene. Hvis neglene bliver klippet ned i siderne, eller man “river” neglene af, kan der sidde en spids tilbage, som vokser ind i huden og giver betændelse.

Behandling og forebyggelse:
En metalneglebøjle kan rette neglen op. Den lindrer oftest symptomerne med det samme.
Neglebøjlen udøver et lille træk, så neglesiderne løftes. Behandlingen gør ikke ondt, og neglebøjlen generer ikke efter påsætningen.
Neglebøjlen tilrettes med jævne mellemrum indtil neglen har fundet sin naturlige form.
For at bevare et godt resultat, er fodtøj vigtigt. Jeg giver individuel vejledning under behandlingsforløbet.
Medlemmer af sygeforsikringen “danmark” – gruppe 1 og 2 – får tilskud til ortonyxi.
-Ømhed ved neglekanter og ligtorne under neglene.
Der kan godt være ømhed og nogen gange endda smerter ved neglekanterne på storetåen, uden at det behøver at være en nedgroet negl. Der kan nemlig forekomme ligtorne under neglene.
Ligtorne er hård hud der går dybt ned i huden og trykker pånervespidserne. De kommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område.

Årsag:
Når der kommer ligtorne under neglene, skyldes det som regel fodtøj, der er for smalt over forfoden eller for lav tåhøjde på skoen. Det kan selvfølgelig også være et tegn på, at neglen er ved at gro ned.
Ligtorne i neglesiderne kan i princippet opstå ved alle tæerne, men de forekommer hyppigst ved storetåen.

Fortykkede Negle.
En fortykket negl kendetegnes oftest ved brune, gule og/eller hvide striber i neglens længderetning. Neglen kan virke lidt porøs – især på undersiden.

-Årsager:
Tryk/slag: F.eks. hvis man på et eller andet tidspunkt har tabt noget ned over, sparket imod med eller på anden måde skadet sin tånegl. Neglelejet er så blevet ødelagt og neglen fortykker.
(3)-Svamp.
Vi har alle en masse naturligt forekomne svampe på kroppen, men hvis vi giver dem de rette betingelser, bliver de til gene for os. Svamp i neglene opstår ofte i forlængelse af, at man har svamp i huden mellem tæerne og under foden.

-Behandling:
en undersøgelse hos lægen eller hudlægen kan afgøre, om der er tale om svamp. Svamp i neglene behandles mest effektivt med receptpligtig medicin, men der kan forekomme tilfælde, hvor behandlingen ikke hjælper. Medicinen kan have bivirkninger, så det er vigtigt at drøfte problemet med lægen, inden behandlingen påbegyndes.

-Psoriasis.
Psoriasis kan også give fortykkede negle.

-Fodsvamp
Fodsvamp (Latin: Tinea pedis)
Der kan forekomme hudsvamp (dermatofytter) mellem tæerne, hvilket viser sig i form af ødelagt og løs hud med mulige revner i tåmellemrummet – populært kaldet fodsvamp.

-Årsag:
Snævert og dårligt åndbart fodtøj, som for eksempel tennissko, medfører øget varme og fugt mellem tæerne. Det giver svampen de absolut bedste livsbetingelser.
Behandles hudsvampen ikke, kan den brede sig til den omliggende hud både under og oven på foden samt til neglen. Huden bliver derved ødelagt, kan revne og kan ikke modstå udefra kommende påvirkninger.

-Behandling og forebyggelse:
Er der mistanke om hudsvamp, bør man opsøge sin læge og få foretaget en podning af huden. Er der tale om svamp, kan man købe et svampemiddel i håndkøb påapoteket, hvilket hjælper i løbet af ganske kort tid.
Har man meget varme og fugt mellem tæerne, kan man forebygge nyt svampeangreb ved omhyggeligt at holde tåmellemrummenetørre og fri for løs hud. Et godt råd i den forbindelse er, at klippe en ca. 2 x 15 centimeter lang strimmel af et stykke tyndt bomuldslærred. Det vikles ind mellem tæerne i ét lag. Husk, det må ikke krølle, da det ellers vil gnave i huden.
 
-For meget varme og fugt
Ofte er der ikke tale om svamp, men at huden ganske enkelt er ødelagt af for meget varme og fugt i mellem tæerne. Behandlingen er, at holde tåmellemrummene tørre og fri for løs hud. Også her kan det anbefales at forebygge med en 2 x 15 centimeter lang strimmel af tyndt bomuldslærred.
Et fodbad hjælper ikke på problemet.
Fodtøjet spiller i begge tilfælde en vigtig rolle. Benyt fodtøj hvor varme og fugt kan trænge ud og hvor der er en god bredde og højde ved tæerne. Om sommeren kan benyttes sandaler, der er åbne ved tæerne

-Nedsunken forfod
Vi kender alle udtrykket “nedsunken forfod” eller “nedsunken fodrodsknogle”. Der er tale om én og samme lidelse, hvor fodens lange mellemfodsknogler ændrer stilling. Fra naturens hånd er vi udstyret med en lille bue på tværs af forfoden. Denne bue medvirker til, at vi kan have et fjedrende afsæt, når vi går og løber. Hvis denne bue ikke er tilstede, bliver afsættet mere hårdt og går direkte hen over ledhovederne på mellemfodsknoglerne. Derved bliver trykket, fra knoglerne ned på huden og underlaget, voldsomt meget større.
Hudens naturlige reaktion på en overbelastning er, at den begynder at fortykke sig. Derved opstår der hård hud, som kan blive så voldsom, at den sidder som en hård plade under hvert ledhoved. Hvis trykket bliver yderligere forøget, f.eks. på grund af et tyndt lag væv, dannes der ligtorne. Den hårde hud og ligtornene kan bevirke, at det føles som at gå på en sten eller en nål og kan være yderst smertefuldt.

-Årsager:
Der kan være flere årsager til en nedsunken forfod.
Gravide kvinder vil i en periode være meget overvægtige i forhold til deres normalvægt, hvilket øger belastningen på foden.
Overvægt i al almindelighed medfører øget belastning af forfoden.
Tungt arbejde øger ligeledes belastningen på foden og forfoden i særdeleshed.
Brugen af sko med høje hæle gør, at hele kropsvægten kommer til at hvile på forfoden, hvilket den slet ikke er beregnet til.
Disse belastninger kan medføre, at forfodens muskulatur og sener forlænges, hvorved de ikke længere er stramme nok til at opretholde forfodens tværbue.
Ved en nedsunken forfod har fodtøjet stor betydning, idet et snævert fodtøj hindrer fodens muskler i at arbejde normalt. Desuden vil en høj hæl medføre et stærkt forøget tryk hen over forfoden, hvilket vil modarbejde eventuelle fodøvelsers virkning. Det samme sker ved brugen af fodtøj med en meget hård sål, som for eksempel i træsko. Det er vigtigt, at forfoden kan arbejde naturligt og frit under gang og løb.

-Behandling og forebyggelse:
Da den lille tværgående bue dannes ved hjælp af små muskler og sener i foden, er det meget svært at genoptræne. Man har ingen bevidst kontakt til de enkelte små muskler, og kan derfor ikke træne dem op enkeltvis.  Jeg kan dog vejlede om forskellige øvelser, således at man kan bibeholde og endda styrke forfodens muskulatur. Nogle er tillige af den mening, at hvis man laver øvelserne ihærdigt nok, kan man til en vis grad gendanne tværbuen.

-Hjælp af nedsunken forfod.
ved hjælp af nedsunket forfod fjernelse af hårde hud og ligtornene. Men hvis denne behandling er den eneste der modtages, vil det fortsatte tryk fra de nedsunkne fodrodsknogler medføre, at den hårde hud og ligtornene gendannes efter kort tid.
Ønskes der et bedre og længerevarende resultat, skal fodbehandlingen følges op af et aflastende indlæg. Jeg er uddannet til at fremstille et sådant indlæg efter individuelle målinger. Dette sker efter aftale og i samråd med dig. Der benytter forskellige materialer og fremstillingsmetoder afhængig af problemets art, den almene helbredstilstand, fysik og aktivitet.

-Hård hud på storetåens og lilletåens trædepude
Når mennesket bevæger sig fremad, sker det fra naturens hånd efter et ganske bestemt mønster. Først sættes hælen i jorden i en lille udad drejet vinkel. Derefter flyttes vægten frem over fodens yderrand til lilletåens trædepude, for så at flytte sig tværs over forfoden til storetåens trædepude og til sidst ud over storetåen. Det er derfor ikke unaturligt, at der forekommer lidt hård hud på hælen samt lilletåens og storetåens trædepuder.

-Årsager:
Hos nogle mennesker er tykkelsen af det væv, der skal fungere som en stødpude under storetåens og lilletåens trædepuder, ikke tykt nok. Det kan være medfødt, men kan ogsåopstå som følge af forskellige sygdomme, medfødte fejlstillinger samt alder. Når vævet ikke kan modvirke det tryk foden bliver udsat for, forøges trykket fra knoglerne ned mod huden og underlaget voldsomt.
Hudens naturlige reaktion på en overbelastning er, at den begynder at fortykke sig. Derved opstår der hård hud, som kan blive så voldsom, at den danner en hård plade under storetåens og lilletåens ledhoveder. Hvis trykket bliver yderligere forøget, f.eks. på grund af meget hård hud eller et tyndt lag væv, dannes der ligtorne.
En anden årsag til smerter i disse områder kan være, at man op til midten af 1970’erne behandlede vorter med bl.a. radiumstråler. Denne behandling var ganske effektiv, men senere viste der sig stråleskader i form af arvævslignende tilstande i huden. Da et sådant “arvæv” har en anden konsistens end den øvrige hud, opfattes det som en belastning i huden. Det kan på trædepuderne medføre nogle glashårde fortykkelser af huden, som kan være yderst smertelige. En simpel operation i fodsålen kan have samme dårlige resultat.
Den hårde hud og ligtornene kan bevirke, at det føles som at gå på en sten eller nål og kan være yderst smertefuldt.

Behandling og forebyggelse:
Fodterapeuten kan umiddelbart afhjælpe generne med en fodbehandling. Men på sigt afhjælper fodbehandlingen alene ikke problemet, idet trykket fra knoglerne fortsat er til stede. Derfor bør borgeren træffe aftale om jævnlige fodbehandlinger og, i samråd med fodterapeuten, evt. overveje at få fremstillet et aflastende indlæg.
Dette kan fodterapeuten fremstille efter særlige individuelle mål.Der findes forskellige materialer og fremstillingsmetoder, alt afhængig af problemets art, den almene helbredstilstand, fysik og aktivitet.

Tæerne
Hammertæer
Hammertæer er når tæerne bøjer sammen i det midterste led, således at leddet bøjer opad.

Årsager:
Hammertæer opstår ofte i forbindelse med, at man bruger sko uden fast hælkappe, hvorved man bliver nødt til at krumme tæerne for at holde skoene på. Denne krumning bliver efterhånden permanent. Også sko med en hælrem gør, at man krummer tæerne, fordi skoen ikke er stabil nok.
En anden årsag er, at nr. 2 tå ofte er længere end storetåen, og da man hyppigst måler skoens længde efter storetåen, ja så må 2. tåen altså bøje sig.
Til at begynde med er hammertåen mobil – dvs. at man kan strække den ud med fingrene. Hvis man ikke gør noget ved tilstanden på dette stadie, vil tåen med tiden blive stiv og der kan opstå en del gener. Hammertæer kan også være en følge af nedsunken forfod.

Behandling:
Det vigtigste er at skifte de sko ud, der er årsag til problemet. Hvis du har en hammertå der er mobil, kan du hver dag sørge for at strække tåen ud. Det kan du gøre med fingrene. Du kan også sætte hælen på den modsatte fod forsigtigt ned på leddet. Dette gøres bedst siddende.
Hvis tåen er blevet stiv og du har gener af den, så kan den i yderste konsekvens opereres af en ortopædkirurg.

Gener:
Ovenpå leddet kan der opstå hård hud og ligtorne, hvilket skyldes, at leddet presses op mod skoens overlæder.

-Ligtorne
Ligtorne er hård hud der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De kommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område.
Hård hud opstår, når et fremspringende punkt på foden vedvarende udsættes for tryk eller gnidning.
Neglen kan fortykke. Det kan skyldes at neglen rammer jorden under gang eller at neglen presses mod skoen. Det deraf kommende tryk fortykker neglen.
Der kan komme hård hud og ligtorne på spidsen af tåen, fordi den går ned i jorden i stedet for at pege ligeud.
Fodterapeuten kan fremstille forskellige aflastninger, så tåen, alt efter stivhed, rettes ud eller aflastes. Desuden kan fodterapeuten fjerne hård hud og ligtorne, men man skal være klar over, at så længe årsagen forekomme uanset tæernes udseende. Da tæerne ligger tæt sammen, opstår der øget varme og fugt mellem tæerne. Ligtornen ligner derfor ikke en sædvanlig ligtorn, men vil ofte være blød og sej i konsistensen med en let hvid kant omkring et mørkere område. Deraf navnet “blød ligtorn”.
Ligtornen mellem tæerne er grundlæggende ikke anderledes end en almindelig hård ligtorn, og kan også have et lag af hård hud ovenpå.

-Årsag:
Ligtornen opstår som et resultat af tryk på den pågældende tå. Trykket skyldes oftest for snævert fodtøj, der medfører, at tæernes knogler presses mod hinanden. Den bløde ligtorn opstår sædvanligvis hvor tåknoglernes led-hoveder ligger overfor hinanden, hvorved trykket mellem tæerne forøges.

-Behandling og forebyggelse:

Ligtorne fjernes. For at løse problemet på længere sigt, bør man anvende fodtøj med en større bredde over tæerne, hvilket fodterapeuten gerne vejleder om. For at modvirke at ligtornen gendannes, kan fodterapeuten tillige fremstille en aflastning til tåmellemrummet, så trykket fjernes fra det pågældende sted.

-Hård hud og ligtorne på lilletæerne
Ligtorne er hård hud, der går dybt ned i huden og trykker pånervespidserne. De forekommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område.
Hård hud opstår, når et lidt større sted vedvarende udsættes for tryk eller friktion.

-Årsag:
For smalle sko.

-Behandling:
Sko med større bredde. (Fodterapeuten) kan fjerne den hårde hud og ligtorne, men man skal være klar over, at sålænge årsagen ikke fjernes, vil den hårde hud og ligtorne komme igen. Det kræver, at man gennemgår sine sko og kasserer dem, der er årsag til generne. Først da vil man få det bedre i tæerne.
Den hårde hud og ligtornene opstår ikke, fordi du en sjælden gang har de spidse sko på til en fest, men opstår ved vedvarede brug af sko, der er for smalle.

-Anklerne
Løse ledbånd
Anklen er fra naturens hånd et meget stabilt led, der kan tåle kolossale belastninger uden problemer. Nogle mennesker har dog så løse ledbånd, at denne stabilitet er svækket.
Dette medfører, at disse “hypermobile” mennesker ofte vrikker over i ankelleddet. Disse hyppige vrid i leddet medfører yderligere løshed i ankelleddet og man er således fanget i en ond cirkel.
Problemet med løse ankelled kan også opstå af andre årsager, blandt andet hvis man kommer ud for en alvorlig ledskade i forbindelse med sport eller arbejde, eller hvis man vrikker over som følge af højhælede sko, træsko eller andet.
For at modvirke det løse led, bør man anskaffe fodtøj, der kan stabilisere foden og modvirke, at man vrikker over i ankelleddet. Et stabiliserende indlæg kan evt. være nyttigt
Modsat løse ledbånd kan der i ganske særlige tilfælde opstå nedsat bevægelighed i ankelleddet. Her sker det modsatte, nemlig at ledbåndene bliver for stramme og leddet “låses” fast indenfor et ganske lille bevægelsesområde. Hvis man i den situation kommer til at overbelaste leddet, kan det medføre store smerter.
Også her kan et indlæg være på sin plads, således at man modvirker for store bevægelser i leddet.

FODVORTER (LATIN: VERRUCA PLANTARIS)
Fodvorter er den hyppigste virusinfektion i huden. Fodvorter skyldes et af de 60 kendte vortevirusser som kun smitter mellem mennesker. Finger og fodvorter skyldes det samme virus, dog opfattes fodvorter som flade og fingervorter som forhøjede. Dette skyldes at fodvorten bliver flad når man belaster foden ved gang.
Fodvorter er meget smitsomme og smitter ved berøring af fodvorten eller de celler der dagligt frigives. Det ses ofte, at har man først fået en fodvorte, smitter man sig selv og får flere fodvorter. Efter 6 måneder er antallet af virus i fodvorten på sit højeste.
Da det er kroppen selv der bekæmper fodvorterne, er det den enkelte krops immunforsvars der er ansvarlig for bekæmpelsen. Har man nedsat immunforsvar vil vorten typisk leve længere. Kroppen vil normalt have bekæmpet fodvorten inden 2 år.
Fodvorter er ikke almindelige hos mindre børn, men risikoen for smitte stiger med alderen og topper mellem 18 -20 år. Hos voksne mennesker ses fodvorter sjældnere.
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt at stoppe smittekæden. Ved færdsel på offentlige steder som sportshaller og svømmehaller, bør man altid benytte badesandaler eller andet fodtøj.
Undgå endvidere at kradse i fodvorten, da der kan komme virus under neglene som senere kan smitte andet steds på kroppen.
Behandling af fodvorter
Der kendes ikke en behandling der med 100 % sikkerhed fjerner fodvorter. Selv om fodvorter er vældig generende, er den er en fredelig sygdom, som har tilbøjelighed til at forsvinde spontant. Inden for perioden på 2 år vil op til 50 % forsvinde af sig selv.
Der findes en række håndkøbsprodukter, der skal smøres på fodvorten, ligesom man kan pensle med klar neglelak eller bruge flydende plaster.
Din fodterapeut kan også være behjælpelig med behandlingen af fodvorter. Fodterapeuten kan behandle fodvorten ved at fryse den, skrabe hornlaget af eller benytte salicylsyre som hornopløsende stof.
Hård hud
Hård hud er tegn på, at der er noget galt. Fodterapeuten beskærer derfor ikke blot den hårde hud, men undersøger, hvad den bagvedliggende årsag kan være til dannelsen af den hårde hud.

-Sådan plejer du dine fødder
Skyl, tør og smør dine fødder hver dag, og du er kommet langt. Følger du tilmed resten af de følgende ti råd, har du gjort dine fødder en stor tjeneste.
Rådene kommer fra de statsautoriserede fodterapeuter, der har behandlet danskernes fødder i mere end 80 år.

1. Skyl fødderne dagligt
2. Tør fødderne grundigt
3. Klip neglene lige over
4. Brug fodcreme
5. Hård hud og ligtorne skal fjernes
6. Motionér fødderne
Dine fødder har rigtig godt af at bevæge sig.
7. Åndbare strømper

Skift til rene strømper hver dag. Sørg for, at strømperne ikke strammer, og brug så vidt muligt strømper, der er svedtransporterende eller lavet af naturmaterialer som fx bomuld. Strømper af kunststof som f.eks. nylon forhindrer huden i at ånde, så sved og fugt bliver i strømpen.

8. Tjek dine sko
Du kan tjekke, om dine sko passer til dine fødder ved at tage sålen ud og stille dig oven på den. Stikker dine fødder ud over sålen, går du i for små sko. Det kan påvirke dine fødder og ændre din naturlige fodform.
9. Overvej indlæg 

Hvis dine fødder har fejlstillinger, kan du gå påen uhensigtsmæssig måde, hvilket kan give dig smerter helt op i ryggen. Du kan derfor have glæde af et indlæg, der kompenserer for fejlstillingerne og giver dig en bedre gang. Hvis indlæg skal virke, skal de fremstilles individuelt til dine fødder og behov.

10. Sko efter gøremål
Din fødder har det faktisk bedst i sko, der passer til det, du er i gang med. Derfor skal du vælge forskelligt fodtøj, alt efter om du skal på arbejde, til fest, dyrke sport eller slappe af.